Skyggen af en helt – om opløsningen af en familieforbandelse
 
19.04.2016

Skyggen af en helt – om opløsningen af en familieforbandelse

Gustaf Munch-Petersen. Digter og maler

I 1930’erne var Gustaf Munch-Petersen en ung, lidenskabelig digter og maler. Hans stil var præget af surrealisme. Under en sommerferie på Bornholm forelskede han sig hovedkulds i Lisbeth. De fik hurtigt deres første datter og der gik ikke lang tid, inden Lisbeth blev gravid igen. En morgen vågnede hun i deres hus i Gudhjem og konstaterede, at Gustaf var rejst. Han havde efterladt et afskedsbrev, hvori han fortalte, at han var taget til Spanien for at kæmpe i borgerkrigen mod Francos styrker. Siden modtog Lisbeth flere breve, men efter en tid ophørte de, og hun forstod, at Gustaf var død.

Det er klart, at de to små piger, Mette og Ursula, havde endnu mere brug for deres mor nu, hvor de havde mistet deres far. Samtidig havde Lisbeth brug for en ægtefælle at støtte sig til. Hun blev gift igen og blev siden mor til tre børn mere. Mette og Ursula fik ikke en lykkelig barndom. De måtte forlade hjemmet i en ung alder og havde siden svært ved at opretholde forbindelsen til deres mor. ”Skyggen af en helt” fra 2015 undersøger, hvad der satte denne familietragedie i gang. Instruktøren, Laurits Munch-Petersen, har haft en personlig interesse i at lave filmen, idet han er Gustaf og Lisbeth Munch-Petersens barnebarn. Grunden til det dårlige forhold til mormoren har ligget som et ubesvaret spørgsmål gennem hele hans liv; et spørgsmål, der blev helt tydeligt, da hans mor, Ursula, engang da han var lille, tog ham med til Gudhjem for at besøge Lisbeth, hvilket resulterede i, at de blev afvist i hoveddøren.

I filmen opsøger Laurits sin mormor igen; denne gang som voksen. Modsat sidste gang kommer han indenfor, og selvom Lisbeth er meget afvisende i starten, får han efterhånden lirket nogle svar ud af hende, hvilket muliggør en forsoning. Mødet mellem bedstemor og barnebarn er blevet rekonstrueret med Ruth Brejnholm i rollen som Lisbeth. Brejnholm spiller så overbevisende, at det var fuldt fortjent, at hun blev nomineret til en Bodil (men desværre ikke fik den). Filmens højdepunkt findes i den forvandling, der foregår, da de to for hinanden fremmede familiemedlemmer lærer hinanden at kende. Lisbeth har en særegen, anarkistisk personlighed, der er lige så charmerende som besværlig. Men hun afslører også dybe følelser, der bygger bro over mange års fortielser.

Parallelt med historien om Lisbeth skildres det, hvordan Laurits tager til Spanien for at blive klogere på de omstændigheder, Gustaf døde under. Inden da er man dels blevet præsenteret for forskellige fagpersoners beskrivelse af ham, dels af eksempler på surrealistisk billedkunst og film såvel som nogle af hans egne digte. I Spanien får Laurits hjælp af en historiejæger, der opsnuser fakta om soldater, der døde under Den Spanske Borgerkrig. På den måde finder Laurits frem til den dal, hans morfar befandt sig i eller omkring, da han døde. Ved denne lejlighed rulles Laurits ind i en levendegørelse af et slag, der fandt sted i netop dette område. I sin groteske tilfældighed og mærkelige sammenblanding af leg og alvor korresponderer Laurits’ deltagelse i denne kunstigt genskabte træfning fint med bedstefaderens fascination af surrealismen.

At Gustaf Munch-Petersens valg om af forlade sin kone, sin datter og sit ufødte barn har sat sit præg på de tre generationer afsløres dels af filmens udfoldelse af historien, dels af Laurits’ tilbagevendende spørgsmål om, hvorvidt Gustaf var en helt eller en kujon. Svaret er vel, at han var begge dele. Han var en helt, fordi han helt frivilligt kæmpede mod en fascistisk overmagt, der hurtigt sikrede sig sejren i kraft af en alliance med det nazistiske Tyskland og det fascistiske Italien. Samtidig var han en kujon, fordi han stak af fra sin familie uden at tage ordentlig afsked. Grunden er, at han ikke var kommet afsted, hvis han skulle have gjort rede for sin beslutning ansigt til ansigt med den gravide Lisbeth og lille Mette. Men det ændrer ikke ved, at Lisbeth følte sig svigtet – et svigt, der ramte hende så hårdt, at det førte flere svigt med sig.

At Laurits Munch-Petersen med sin film forsøger at forsone sig og lægge familieforbandelsen bag sig understreger han ved at lade kameraet vidne fødslen af sin yngste datter. Et nyt liv er blevet til. Nu er det hendes generation, det drejer sig om at skabe gode vilkår for. Gustafs oldebørn skal ikke lide under den samme forbandelse, som generationerne imellem har måttet slås med.

Selvom ”Skyggen af en helt” forholder sig kritisk til Gustaf Munch-Petersen, udgør den også en smuk beskrivelse af hans kunstneriske sind og politiske engagement. Særligt de mange klip fra en gammel surrealistisk film, hvoraf der er ført helt nylavede sekvenser ind, er en visuel fornøjelse. På den måde vises det, at Gustafs beslutning ikke kun førte bitterhed med sig, men også en forståelse for et kunstnerisk og idealistisk menneske, der ofrede sig eget liv i overbevisningen om, at det ville gavne andre. Jeg har sat aldersgrænsen til 13 år, men man skal være voksen for at sætte pris på og forstå filmens mange facetter.

 ”Skyggen af en helt” kan være god at vise som oplæg til en debat om for eksempel svigt og forsoning, men filmen anslår også mange andre temaer.

Alder: 13 år.

Egil Hvid-Olsen, april 2016.

 
Det Religionspædagogiske Sekretariat i Ribe Stift - Puggaardsgade 3 A - 6760 Ribe - Tlf. 76 14 90 15