Sauls søn - Holocaust helt tæt på
 
12.04.2016

Sauls søn - Holocaust helt tæt på

Egil Hvid-Olsen

Den ungarske film ”Sauls søn” (2016) er en skildring af en virkelighed, der virker uvirkelig i al sin gru. ..

... Man følger den ungarske jøde, Saul, der er medlem af Sonderkommando, hvis opgave det var at føre dem, der kom til KZ-lejren (i dette tilfælde Auschwitz-Birkenau) hen til ”omklædningsrummet” og siden ind i ”baderummet”. Efter fangernes død skulle Sonderkommandos medlemmer slæbe ligene ud, føre dem til krematorieovnene og brænde dem. Endelig skulle de rengøre gaskammerat, så ingen af de efterfølgende afklædte jøder, der trådte ind i rummet, blev grebet af panik, inden dørene var lukket bag dem. Sonderkommandoens medlemmer blev normalt selv henrettet efter et cirka to måneder langt arbejdsmareridt.

Hvordan skildrer man udryddelseslejrens helvede uden at begå overgreb på biografgængerne? ”Sauls søn” besvarer dette spørgsmål ved meget af tiden at lade kameraet befinde sig tæt på Géza Röhrig, der spiller Saul. På den måde ser vi næsten med hans øjne; men også kun næsten, for ind imellem filmes hans ansigt også. Oftest fylder hans nakke billedets midte. Vi følger ham blot som en skygge, der ubemærket kan bevæge sig rundt om ham og være vidne til det, han oplever. Ved for det meste at være tæt på ham, vises vi, hvad der foregår omkring ham, men det gengives enten uskarpt eller hurtigt forbipasserende. Man forstår, at Saul må snævre sit mentale synsfelt ind, så han nok registrerer, men ikke lagrer alt, hvad der sker. Andre gange har det været nødvendigt for filmholdet at lade kameraet befinde sig på få meters afstand af Saul og de andre fanger, simpelt hen for at danne overblik over det, der sker.

Filmen indeholder også elementer med større udblik, så man fornemmer det mylder af mennesker, der skrækslagne knokler derudaf i håbet om at overleve også denne dag. Men oftest holder kameraet sig altså omkring en enkelt af disse fanger, Saul. Mens de voldsomme hændelser skildres uklart eller hurtigt forbipasserende i udkanten af billedet, er lydene meget tydelige, hvilket gør, at man udmærket er klar over, hvad der sker omkring Saul. På den måde skabes der en uhyggelig troværdighed, der suppleres at de lange, uklippede scener, der giver filmen et dokumentarisk præg.

Saul konfronteres med en virkelighed, hvor livet er værdiløst. Lejren er designet til at udføre daglige massemord. Han formår at sætte en mental barriere op, så han ikke bliver mere berørt af de dødsdømtes frygt, pine og skæbne, end han allerede er. Men da en dreng på 10-12 år bliver bragt levende ud af gaskammeret, sker der noget med ham. Gassen har ødelagt drengens lunger, så han kun med besvær kan trække vejret. En feltlæge bliver tilkaldt. Han undersøger drengen og kvæler ham, hvorefter han skal bringes til obduktion. Saul tilbyder at bære den døde. Hos lægen, der også er fange, beder ham om at måtte få udleveret drengens lig. Han argumenterer med, at det er hans søn. Dette ønske kan lægen imidlertid ikke efterkomme, da han skal stå til regnskab for alle de lig, han får leveret til obduktion. Nu bliver Saul besat af tanken om at give drengen en traditionel jødisk begravelse.

Det meste af filmen skildrer hans søgen efter en rabbi, der kan hjælpe ham. Ønsket om at give drengen en ordentlig begravelse overstiger alle andre hensyn. For ham er livet også blevet værdiløst. Det er den døde, der har værdi. Filmen forklarer ikke Sauls prioriteringer, men mon ikke den vil skildre, at den virkelighed, der udfoldede sig i Auschwitz-Birkenau, var så grufuld og livsfjendsk, at Saul finder det nødvendigt at sikre den døde dreng den værdi, han var blevet frataget i levende liv? Saul klynger sig til muligheden for at give drengen en værdig begravelse, for hvis han får det, vil det også vise, at hans liv alligevel havde værdi, mens han levede.

Saul vil genvinde livets værdi ved at behandle det døde menneske med respekt. Liget selv kan ikke gøre sig fortjent til respekt, men det kunne drengen, mens han levede – fordi han var et menneske, og ikke et skadedyr, selvom han blev behandlet som et sådant.

Sauls tanke er smuk, men samtidig komplet forskruet i de omgivelser, han er fanget i. Drengen er død, og Sauls stædighed er farlig både for ham selv og andre. Hele den sindssyge tankegang, som lejren er et resultat af, smitter af på dens fanger. Derfor handler Saul på en måde, der er velment, men samtidig hensynsløs. Grunden til dette er sikkert, at hans eget liv ikke længere har nogen værdi. Han ved, at han skal dø i dette håbløshedens og umenneskelighedens sted. Derfor satser han på at skabe værdighed i døden – om ikke andet, så blot for den stakkels dreng. Parallelt med Sauls bestræbelser på at give drengen en værdig begravelse, planlægger Sonderkommando et oprør. De ved jo, at de snart selv vil blive henrettet, og så kan de lige så godt forsøge at sprænge ovnene i stykke og desuden dræbe så mange fangevogtere som muligt. De vil destruere dette Helvede på jord. Hvis de er heldige, kan nogle få af dem måske også få held til at flygte.

Om drengen bliver begravet, og om oprøret bliver til noget skal ikke afsløres her. ”Sauls søn” er en kompromisløs skildring af livet og døden i dødslejren Auschwitz-Birkenau. Den er skræmmende nøgtern i sin måde at skildre de enkelte personer på. For sagen er, at man ikke lærer nogen af dem at kende; ikke engang Saul, der ind imellem handler på måder, man ikke forstår. Hvert enkelt individ er blevet frataget sin personlighed og forsynet med et nummer. De presses til det yderste og udfører handlinger, de aldrig havde drømt om. De ved, at de ingen chance har, men klynger sig alligevel til håbet om at leve endnu en dag. Og dog ved de, at de er levende døde. Måske er det i erkendelse heraf, at Saul udvælger et enkelt blandt tusindvis af lig for i det mindste at sikre dette enkelte individ en værdig død og dermed protestere mod den umenneskeliggørelse af mennesker, der udfoldede sig i dødslejrene.

Filmen er selvsagt barsk, men kan være god at vise ved en sogneaften, hvor det vil være oplagt at komme ind på spørgsmålet om, hvilken værdi et menneske har og hvad der får folk til at skabe dødslejre eller på anden måde begå folkemord.

Alder 15 år

Egil Hvid-Olsen, april 2016.

 

 

 
Det Religionspædagogiske Sekretariat i Ribe Stift - Puggaardsgade 3 A - 6760 Ribe - Tlf. 76 14 90 15