Ungdomsuddannelser
 

Ungdomsuddannelser

 

 

Spørg bare præsten

For nylig har der i medierne været en heftig debat om, hvilke veje, der fører til Gud. I kristendommen siger Jesus "Jeg er vejen og sandheden og livet", og mener hermed, at den eneste vej, der findes mellem Gud og mennesker går gennem ham. Men hvad så med de andre religioner? Fører de ikke til Gud eller er de bare afveje, set med kristendommens øjne? Det vakte opsigt, da en biskop i Folkekirken udtalte: "Jeg udelukker ikke, at mennesker af en anden religiøs opfattelse end kristendommen kan finde den Gud, vi møder gennem Kristus". Han blev bakket op af en domprovst, der sagde: "Når vi kristne siger, at Gud har vist sig i Jesus Kristus, betyder det ikke, at han ikke kan handle eller vise sig på helt andre måder for mennesker i andre kulturelle eller religiøse sammenhænge end dem, vi kender…der er kun én Gud, som er verdens skaber, og derfor er det ligegyldigt, om vi kalder ham Jahve, Allah eller Brama". Men er det fuldstændig ligegyldigt? Har det overhovedet ikke nogen konsekvenser for opfattelsen af Gud, når det er Jesus der taler om ham og ikke profeten Muhammed? Er det f.eks. den samme Gud, der forkyndes, når Jesus i lignelsen om den fortabte søn tegner et billede af Gud som den gode far, der tager imod mennesker, uanset hvor belastet en fortid, de har, og den tilsvarende historie i buddhistisk udgave fortæller, at faderen først må sikre sig at sønnen bliver et ordentligt menneske igen, før han vil kendes ved ham? Er det derfor ikke at gå for vidt i tolerancens navn, når man siger, at alle religioner fører til den samme Gud? Må man som kristen ikke stå fast på, at det er Jesus, der er vejen og sandheden og livet, og så bare være uenig med de andre religioner?

Læs mere her


Spørg bare præsten - Handelsskole

Vi lever i et velfærdssamfund med gratis hospitaler og lægehjælp. Enhver kan få folkepension, uanset hvor længe han været på arbejdsmarkedet, og uafhængigt af om han er forsikret gennem private ordninger eller ej. Vi har arbejdsløshedsunderstøttelse, mulighed for kontanthjælp og førtidspension. Derfor betaler vi høje skatter, fordi samfundet bygger på, at de stærkeste skuldre bærer de tungeste byrder. Vores retsvæsen bygger på den opfattelse, at loven er til for at beskytte den svage mod den stærke. Den må den ikke begunstige særlige grupper i samfundet, for alle er lige for loven. Når man begår en forbrydelse, hæfter man selv fordi man har et personligt ansvar for det man gør. I middelalderen hæftede hele familien for forbrydelsen, fordi man opererede med kollektiv straf.

Skyldes den måde, vi har indrettet samfundet på i virkeligheden kristendommen? Har hospitalsvæsenet rod i historien om den barmhjertige samaritan, og i videre forstand det klostervæsen, der blev udviklet i middelalderen? Skyldes den måde, vi behandler folk på samfundets bund på og tager hånd om de svageste, det kristne bud om næstekærlighed?

Eller skyldes det moderne velfærdssamfund først og fremmest socialreformen i 30erne, og den politiske kamp for de små folks vilkår, som først og fremmest socialdemokratiet har stået for?

Læs mere her

 
Det Religionspædagogiske Sekretariat i Ribe Stift - Puggaardsgade 3 A - 6760 Ribe - Tlf. 76 14 90 15